Blikkenslagerarbejde i høj kvalitet

Aarhus VVS tilbyder blikkenslagerarbejde i alle afskygninger. Vi tilbyder blikkenslagerarbejde i Aarhus og områderne ved Hinnerup, Galten og Hasselager samt resten af Jylland. Kontakt os uanset, hvor du befinder dig.

BLIKKENSLAGERFAGET

Blikkenslagerfaget er et vigtigt og uundværligt håndværk i det relativt våde danske klima. Blik er fine, tynde metalplader, udhamret eller udvalset, der kan bearbejdes og bukkes, så de kan monteres og dække udsatte steder udendørs på alle typer bygninger.

Godt blikkenslagerarbejde bevirker, at du fx ikke får indtrængende vand i huset gennem udsatte steder på tage, kviste, tårne, skorstene, ventilationskanaler, altaner, karnapper mv. Blik sikrer tæthed i konstruktioner udenpå og ovenpå bygninger, hvor der enten er to bygningsdele, der samles eller på områder, der er belastede af vejr og regnvand.

VORES OPGAVER

Vi håndterer selv meget store opgaver inden for blikkenslagerfaget.

Godsbanefotos nedenfor venligst udlånt af Kirsten Folke Harrits.

Varig og holdbar løsning

Vi arbejder i alle typer blik, bl.a. også kobber, hvilket kan ses på den prestigiøse Godsbanebygning i Aarhus.

Vi har bl.a. løst opgaven med det komplette blik-arbejde på den bevaringsværdige bygnings kviste og tårne med kupler.

Overvejer du en løsning med blikinddækning på dit hus, uanset om du ønsker kobber, bly eller zink, så forvent, at det er en varig, holdbar og vedligeholdelsesfri løsning.

Vi ser mulighederne i dit projekt, så tag os med på råd, inden du beslutter dig.

Vi har ekspertisen til at rådgive om det helt rette valg, både æstetisk og praktisk.

Tagrender

Tagrender er noget af det mest udsatte på huset, da de skal holde til meget vand, sne og andet nedfald samt vindens hærgen og andre påvirkninger af klima og mennesker.

Vi opsætter alle former for tagrender i forskellige udformninger i zink – patineret zink (grå eller sort) samt kobber.

Nedløb

Os os, kan du vælge mellem forskellige nedløbsrør i bl.a. zink og kobber, desuden i forskellige udformninger som bajonetknæ, svanehalse, drueknæ.

Fortvivl ikke over vores fagudtryk, med os ved hånden får du rådgivning om præcis, hvad du har brug for.

Skotrender

Skotrenden på en bygning er en afløbsrende for regnvand, hvor to tagflader mødes i et indadgående hjørne, fx hvis du har et vinkelhus eller har kviste, altaner eller andre bygningsdele, der mødes.

Vi udfører skotrender i zink eller kobber, der samles med blindfalse med papunderlag for at opnå en fuldstændig tæthed.

Skorstensinddækning

Husk at inddækninger er helt centrale for at lede vandet væk og for at dit tag forbliver helt tæt.

Vi udfører skorstensinddækninger i zink, kobber eller perform, der er en erstatning for bly.

Inddækninger udføres i ”Flugt med tag” eller som trappeløsning.

Kviste

Inddækningen bør tjekkes og vedligeholdes, hvis du har en ældre kvist. Kviste er konstant udsatte for vind og vejr hele året rundt.

Selv de nye kviste skal også have en god og professionel inddækning netop for at holde taget tæt.

Vi har stor erfaring med inddækning af kviste og flunke, der er sidevæggen på kvisten. Disse kan både udføres i zink, kobber og perform.

Zinktage

Vi tilbyder zinktage med flotte afslutninger ved tagfod og rygning.

Vi beklæder sternbrædder, vindskeder og udfører underbeklædning, der vil være vedligeholdelsesfri de næste mange år.

Vi kan også håndtere meget store entrepriser på bly- og kobberblikarbejde.

Hvad laver en blikkenslager?

Er du i tvivl om, hvad forskellen er på en blikkenslager og andre typer af håndværkere?

En blikkenslager tager sig af alt det, der skal beskytte din bolig mod, at vand trænger ind. De arbejder oftest udenfor og ofte oppe i højderne, når du skal have lavet nyt tag eller reetablere en skorsten.

Her får du en indføring i, hvad blikkenslagerens arbejdsopgaver er i hverdagen, og hvad fordelene ved at være blikkenslager er – fra Jysk Blik og VVS.

Hvad er en blikkenslager?

En blikkenslager har mange forskellige arbejdsopgaver. Blikkenslager arbejdsopgaver foregår udenfor huset fire vægge og ofte på taget, hvor de arbejder med facaderne, tagrenderne og inddækninger.

Navnet på faget kommer af, at man tidligere i stor stil brugte blik til at bygge bygninger.

Særligt tag, facader og alle nedløb blev udført i blik, der krævede håndværkere med forstand på området.

I dag er blikkenslagerens arbejdsopgaver indenfor samme område, hvor de kommer i spil, når der skal:

  • Lægges nyt tag
  • Repareres eller laves nye tagrender
  • Udføres facadearbejde med materialer som eksempelvis zink
  • Ordnes kviste, karnapper, skorstene og altaner.

Under arbejdet er man som udgangspunkt udenfor, hvor det både kan være regn og solskin.

Hvad er forskellen på en blikkenslager og en VVS’er?

Forskellen mellem en blikkenslager og en VVS’er er af stor betydning.

En VVS’er tager sig som udgangspunkt af, at der er rindende vand tilgængeligt, og at rør og andet fungerer optimalt.

De arbejder derfor i køkkener, bryggerset og badeværelser, hvor der er haner og brusere med varmt og koldt vand.

Blikkenslageren derimod skal sørge for, at vand fra nedbør og lignende ikke kommer ind i bygningen.

De arbejder derfor udvendigt med at tætne og sikre huset, så der ikke kommer uønsket vand ind.

Hvad er fordelene ved at være blikkenslager?

Har du fået øjnene op for blikkenslagerfaget, er det med god grund.

Der er mange blikkenslager-fordele, der gør arbejdet til et spændende felt.

For det første får du mulighed for at blive klogere på konstruktionen af bygninger, og hvordan man sikrer dem bedst muligt med veludført håndværk.

Der er rig mulighed for at tænke kreativt, og arbejdsdagen kan være meget forskellige alt efter arbejdsopgaverne det konkrete sted.

Du vil skulle arbejde udenfor i regn og solskin, hvilket for nogle er skønt.

Det er dog også et hårdt fysisk arbejde, hvor du skal holde dig i god form, hvis det skal blive ved med at være nemt, når du skal kravle rundt i højderne.

Kontakt os for yderligere

vi udfører gerne dit blikfang.

Vil du i kontakt med AARHUS VVS A/S?

Udfyld formularen herunder og vi kontakter dig hurtigst muligt.

+45 86 25 25 36
vvs@aarhusvvs.dk